Midtjylland

Moesgård Museum

airteam har i samarbejde med MTHøjgaard fået til opgave at levere ventilation til en ny bygning, som bliver en del af Moesgård museum. Museet er lokalmuseum og specialmuseum for arkæologi og etnografi og det samarbejder med Institut for Forhistorisk og Middelalderarkæologi samt Etnografi og Socialantropologi ved Aarhus Universitet. Museet har til huse på herregården Moesgård i skovene syd for Aarhus.

Den nye bygning vil rumme alle Moesgård Museums udstillinger og museets primære publikumsfaciliteter som restaurant, café og butik. Derudover vil den rumme undervisningslokaler, konferencefaciliteter og auditorium. Den nye udstillingsbygning bliver på cirka 15.000 kvadratmeter, og den samlede entreprisesummen er cirka 275 mill. kroner.

Moesgårds nye bygning skal bygges i energiklasse 1 og med en halvering af energiforbruget bliver det en af verdens mest energirigtige museer.

Rådgivere på opgaven er COWI og arkitektfirmaet Henning Larsens Architects står for skabelsen. Lindpro står i spidsen for installationsentreprisen med airteam som udførende på ventilationsdelen, mens Hermansen VVS varetager VVS-entreprisen.

 airteam har fået til opgave at levere 11 ventilationsaggregater, der alt i alt udskifter 155.000 m3/h til ventilering af udstillingslokaler, auditorium, kontorer og værksteder. Der vil blive opsat 18 udsugningsanlæg til bla. udsugning fra toiletter og værksteder. Udstillingslokaler ventileres med mulighed for køling, opvarmning og befugtning.

Byggeriet er opstartet, idet der i øjeblikket graves og rammes pæle. Installationsentrepriserne forventes opstartet dec. 2011 og selve byggeriet forventes at blive afleveret i sommeren 2012.

Billeder fra projektet