Vi søger praktikanter til efteråret 2023

Har du interesse for teknisk ventilation og projektledelse, og er du i gang med en uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller maskinmester?

Som praktikant hos airteam får du rig mulighed for at styrke din faglige værktøjskasse og prøve kræfter med et bredt udvalg af opgaver. Her får du stort ansvar fra første dag og arbejder på lige fod med vores projektledere.

Lyder det som noget for dig? Vi søger lige nu praktikanter til efteråret 2023.

Vi er på udkik efter studerende, der ønsker en praktikplads som projektleder i en af vores 9 afdelinger i Danmark. Vi søger aktivt til vores kontorer i Viby J., Nibe, Horsens, Odense, Hillerød og Roskilde.

Praktikperioden kan vare mellem 10 og 20 uger.

Læs mere om muligheden om at komme i praktik hos os under ”Job og karriere”: https://www.lnk.dk/df89