Vi støtter kræftens bekæmpelse

Igen i år er vi erhvervsmedlem hos Kræftens Bekæmpelse, fordi vi synes, det er vigtigt at støtte forskning på kræftområdet ❤

En ud af tre danskere rammes af kræft på et tidspunkt i deres liv. To ud af tre bliver pårørende til en med kræft. Det er en sygdom, som berører rigtig mange af os i gennem livet.

Kræftens Bekæmpelse arbejder målrettet for at øge overlevelsen og forbedre livet for mennesker ramt af kræft. Som erhvervsmedlem bidrager vi til forskningen på kræftområdet og støtter arbejdet for bedre behandling og omsorg.

Vi er glade for at kunne gøre en forskel og støtte Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde.