𝐕𝐞𝐥𝐤𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 𝐭𝐢𝐥 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐧𝐲𝐞 𝐤𝐨𝐥𝐥𝐞𝐠𝐚𝐞𝐫 𝐢 𝐚𝐢𝐫𝐭𝐞𝐚𝐦

I denne uge har vi haft fornøjelsen af at samle vores nyeste kollegaer til onboarding på hovedkontoret i Viby. Det har været to dage med fokus på faglighed, fællesskab og forståelsen af, hvem vi er som virksomhed.

I løbet af dagene har vores kollegaer fået en grundig introduktion til airteam – fra vores historie og værdier til den måde, som vi arbejder på i praksis. Samtidig har de mødt kollegaer fra hele organisationen og fået indsigt i, hvordan vi samarbejder og deler viden på tværs.

Det er vigtigt for os, at nye kollegaer ser sig som en del af holdet og får de rette værktøjer til at lykkes i deres roller.

Tak for jeres engagement og gode dialoger. Vi glæder os til samarbejdet og til at følge jeres udvikling i airteam.