Medarbejderne er vores største styrke
Hos airteam er medarbejderne vores største styrke og vigtigste ressource. Vi er en vidensvirksomhed, hvor medarbejdernes engagement og kompetencer er grundlaget for vores daglige virke og fremtidige udvikling. Vi står sammen som et team og tror på, at troværdighed, respekt og tillid i samarbejdet med kunder, samarbejdspartnere og kolleger er nøglen til gode langsigtede relationer samt de bedste resultater.
Vi værdsætter den tillid vores medarbejdere viser os hver dag. Det er dem, der gør forskellen. Vi er bevidste om, at deres kompetencer, arbejdsglæde, motivation og engagement er uvurderlige, og derfor er vi også dedikerede til at skabe en sund, attraktiv og udviklende arbejdsplads, hvor alle trives.
Vi tilbyder frihed under ansvar
airteam er en ambitiøs virksomhed og arbejdsplads med frihed under ansvar. Vi tilbyder stor fleksibilitet for den enkelte, og skaber rammerne for, at vores medarbejdere kan sætte deres præg på både vores virksomhed og de ventilationsprojekter, som vi i fællesskab løser med vores samarbejdspartnere. Som en del af airteam kan vores medarbejdere forvente at blive involveret i nogle af de mest spændende projekter i byggebranchen, og vi ønsker at give dem mest mulig indflydelse og medansvar fra starten. Til gengæld forventer vi, at der bliver tager ejerskab over projekterne, at de er i øjenhøjde med vores kunder og bidrager med nytænkning og en fokuseret arbejdsindsats.
Vores forskelligheder styrker os
Vi er en inkluderende og rummelig arbejdsplads, der omfavner forskellighed. Vores succes og udvikling skyldes i høj grad sammensætningen af vores teams, og vi ser en stor styrke i, at vores medarbejdere har forskellige baggrunde, kompetencer og viden. Vi værdsætter denne forskellighed, da udvekslingen af forskellige perspektiver og holdninger er vigtig for airteams udvikling og innovationsevne.
Hos airteam samarbejder projektledere, teknikere, montører, tekniske designere, BIM-specialister, serviceledere, beregnere, administrative medarbejdere og ledere og mange flere sammen om at løse spændende og komplekse opgaver inden for teknisk ventilation. airteams succes er bygget på dette unikke samspil mellem forskellige erfaringer og viden.
Vidensdeling og kompetenceudvikling er del af vores mind-set
Hos airteam er medarbejdernes udvikling i fokus. Gennem airteam Academy fokuserer vi på løbende kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af virksomheden. Vores interne og eksterne undervisere sikrer, at både den faglige og personlige udvikling er målrettet den enkeltes behov og jobfunktion. Som en af de førende aktører inden for komfort og teknisk ventilation har vi nogle af branchens dygtigste til at undervise på vores interne kurser.
I airteam Academy er intern vidensdeling omdrejningspunktet. Den enkelte medarbejderne vil altid være opdateret med den sidste nye tekniske viden, uanset om man er teknisk designer, projektleder, montør med mere. Hos airteam står medarbejderudvikling aldrig stille. Vi tilbyder gode karrieremuligheder for dem, som ønsker at avancere.
Vi har fokus på trivsel
Vi er dedikerede til at skabe gode rammer for arbejdsglæde, og arbejder målrettet for at opretholde høj medarbejdertilfredshed. Vores seneste GAIS-måling (God Arbejdslyst Indeks Score) viste, at trivsel hos airteam ligger over landsgennemsnittet – et resultat af vores vedvarende fokus på udvikling, korte beslutningsveje og et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig set og hørt.