airteam har udført ventilationsentreprisen i forbindelse med opførelsen af Kirk Kapitals ikoniske domicil.
Domicilet, som er designet af Olafur Eliasson er et yderst komplekst og specielt byggeri der i sin helhed, og fremstår som et kunstværk uden synlige installationer. Det betyder blandt andet at indblæsning og udsugning foregår via tryk-og suge kamre i teknikskaktene, hvoraf langt hovedparten er uden fremtidig adgangs- og indreguleringsmulighed.
Projektudvikling var nødvendigt i form af indblæsning via ventilationshulsten med henholdsvis lav- og højimpuls. Et løbende samspil mellem airteam og arkitekt var nødvendigt for koordinering af antal og placering af hulstenene i hvert enkelt indblæsningspunkt pga. varierende vægudformninger.
Installationer føres i krumme betonvæggene som overvejende er in situ-støbte og med varierende skaktgeometri mellem etagerne såvel som skrå/tiltede vægge. Ventilationskanaler er ført i takt med betonens fremdrift med koordinering af gennemføring i 60 cm armeret in situ-støbte betondæk. Herudover er der stort set ingen vandrette føringsveje over kælderplanet.
airteams entreprise omfattede etablering af komfortventilation, overtryksventilering af ATA flugtvejstrapper, røgudluftning, affaldssug og splitkøl-anlæg.
Herudover har airteam tegnet al ventilation i 3D for implementering i bl.a. konstruktions- og installationsmodeller for kollisionstest.
Projektet blev afleveret i 2018.