METRO CITYRINGEN – Nordhavnen

airteam har udført ventilationsentreprisen i forbindelse med etablering af Metrolinje til Københavns Nordhavn.

airteams arbejde bestod i installation af traditionelle ventilationsanlæg for opvarmning, køling og tilvejebringelse af frisk luft på Nordhavn Station og i flugtvejsskakten Krauseparken. Herudover blev der installeret brandventilation af station og tunnel samt overtryksventilation af to trapper.

Brandventilationsanlægget for tunnel består af to redundante ø2000 axialventilatorer med hver en luftmængde på 432.000 m³/h. Spjæld er udført med pneumatiske aktuatorer, hvortil airteam har udført den samlede installation, herunder kompressorer mv.

Brandventilationen på stationen består af tre redundante ø900 axialventilatiorer, som hver har en luftmængde på 36.000 m³/h. Som for tunnelventilationen er spjældene pneumatiske.

airteam har varetaget måling af lufthastighederne i tunnelerne for dokumentation at de kritiske hastigheder for sikring af sigtbarhed er opnået.

I forbindelse med design af anlæggene har airteam udført 3D tegning samt CFD simulering af luftflows for brandventilationsanlæggene.

Projektet er afleveret i 2020.