airteam har leveret ventilationsentreprisen til Nyt Hospitalsapotek og -vaskeri på Skejby Sygehus
Byggeriet, som har et samlet etageareal på 16.900 m², omfatter et apotek på fire etager med kælder samt et vaskeri på tre etager med kælder.
Apotekets øverste etage er indrettet som tekniketage, hvor airteam har leveret og installeret 7 ventilationsanlæg med en samlet luftmængde på ca. 115.000 m³/h. Heraf betjener 2 komfortventilationsanlæg kontorfløjen på de fire etager, og 5 procesventilationsanlæg sikrer optimal ventilation i produktionsområderne og lageret.
Ventilationssystemet i apoteket kan tilgås via loftet over produktionsrummene, hvor alle installationer er placeret for at opnå bedst mulig renhed, service og drift af installationerne. Produktionsrummene er opført som renrum med HEPA-filtrering på indblæsningsarmaturerne og centrale HEPA-filterskabe på udsugningen, hvilket opfylder de høje krav til renhed. Der er desuden udført tryksikring i renrummene for at opretholde korrekt overtryk i det rette hierarki, så produktionsbetingelserne overholdes.
Yderligere har airteam leveret zone køle- og varmeflader samt centrale befugtningsanlæg til styringen af de optimale forhold i produktionsrummene.
I vaskeriet er der installeret 3 ventilationsanlæg med en samlet luftmængde på ca. 100.000 m³/h, som betjener både komfort- og produktionsområderne.
Projektet blev afsluttet i 2023.