airteam har udført fagentreprisen for ventilationsteknik i det eksklusive hotel Villa Copenhagen, som efter 3 års renovering af den tidligere postcentralbygning ved Københavns hovedbanegård åbnede 1. juli 2020.
Entreprisen omfatter etablering af ventilationsanlæg, fancoils, splitkøl, storkøkkenemhætter, ABV, røgventilering og røgudluftning.
Hotellet betjenes af 15 komplette ventilationsanlæg med en samlet luftmængde på i alt ca. 225.000 m3/h. Tre af ventilationsanlæggene betjener hotellets 390 værelser, som er kombineret med fancoils for individuelt at kunne regulere rumtemperaturen. Ventilationsanlæggene er brandsikret med røgventilererede systemer.
De resterende anlæg betjener køkkener, restauranter, lobby, eventsale mm.
Alle ventilationsløsninger er etableret i den eksisterende bygning, som er totalrenoveret. Det har medført en udfordrende byggeproces, som har krævet stor agilitet og kreativitet for at opnå gode og teknisk fornuftige løsninger, som lever op til bygherrens skærpede krav til energiforbrug og komfort.
I bygningen er design og æstetik vigtige parametre, som har stillet store krav til vores kreativitet. Den har vi brugt i forbindelse med 3D modelleringen af byggeriet, hvilket har givet stor værdi i både projekterings- og udførelsesfaserne.
Projektet er afsluttet i 2020.